Hvem var Platon?

Platon (427 - 347 f.v.t.) var en af de største græske filosoffer.

Platon var fortaler for, at et samfunds fremskridt var betinget af en øget indsigt hos borgerne. Han mente faktisk at indsigt var en forudsætning for deltagelse i et demokrati. Hvis denne filosofi anvendes på nutidens virksomheder betyder det, at forretningsmæssig indsigt er en forudsætning for rationelle beslutninger på alle niveauer i organisationen.

I en af sine bøger beskriver Platon en hule, hvor en gruppe af mennesker fra fødslen, er blevet fængslet med ryggen til indgangen af hulen. Ved indgangen af hulen er et bål. Mellem bålet og de fastspændte mennesker passerer figurer forbi, der kaster skygger på endevæggen - skygger som de fastspændte kan se. Disse skyggebilleder udgør deres virkelighed.

Pointen er, at nogen lever i en skyggeverden og tror, at skyggerne er den rigtige verden. Derfor handler disse mennesker irrationelt. Selvom det er svært at frigøre sig fra de bånd, der spænder en fast, er det muligt at bevæge sig ud af hulen til lyset og den rigtige virkelighed.

Vi tager den frihed at drage en parallel med Information Management. Med den rigtige information og viden vil vi med Information Management forsøge at bringe virksomhedernes beslutningstagere ud i lyset - således at de kan basere deres beslutninger på noget, der ikke blot er "skygger af virkeligheden".